Jeg er i 33. uge af min graviditet, og er ved at nærme mig tiden for Vilas' fødsel. Jeg håber selvfølgelig på, at jeg er i stand til at holde på Gabriel indtil i hvert fald uge 37 - og helst helt til uge 40. (Det blev som sagt uge 42)

Min graviditet er alt i alt gået godt. Jeg havde det dog enormt skidt, sådan noget heldags kvalme, i de første 3 måneder. Det jeg syntes var hårdt; specielt når jeg skulle skrive speciale sideløbende. Men jeg overlevede og efterhånden fortog kvalmen sig og jeg fik mere energi. Jeg har på ingen måder været plaget af plukveer eller plukkeveer, som jeg var i min første graviditet.

Jeg har under denne graviditet været under skærpet tilsyn på Rigshospitalet og har gået til regelmæssige kontrolscanninger og undersøgelser. Da man ikke ved hvorfor jeg fødte Vilas for tidligt har de prøvet at finde en årsag i denne graviditet, så vi kunne forebygge en eventuel for tidlig fødsel. Men alt tyder på at være normalt indtil videre, så det er jo fantastisk.

Det er lidt svært ikke at sammenligne denne graviditet med den tidligere. Jeg må erkende, at første gang var hele graviditetsprocessen enormt spændende. Jeg viste ikke hvad der ventede, og alt var nyt. Både i forhold til hvordan min krop forandrede sig, og hvordan man rent psykologisk forandrer sig. Pludselig var det hjem og familie som kom i højsæde. Man bygger rede, og bruger enorm meget tid på at prøve at forberede sig til noget man ikke ved hvad var. Jeg var spændt på at føle de her moderlige følelser af ubetinget kærlighed, som man jo ofte havde hørt om. Jeg var spændt på at blive en familie. Jeg var bange for om vi kunne klare det, Dirch og jeg. Eller om jeg ville forandre mig meget og blive enormt irriteret på Dirch over alverdens ting. Ja, tanker har jeg haft mange af.

Men Dirch og jeg har kun fået et endnu stærkere bånd, og derfor er det nogle helt andre ting jeg nu tænker på. Selvfølgelig tænker jeg stadig på om vi kan klare mosten og stadig huske at være glade for hinanden. Men i denne graviditet kender jeg følelserne, jeg kender mig selv som mor og Dirch som far. Både Dirch og jeg har fundet vores plads i vores lille familie. Vi lever allerede et liv, hvor vi har givet afkald på mange ting, og værdsætter nogle helt andre. Nu kan vi blive begejstret over en fed legeplads eller komme en tur i svømmehal. Og det rutineprægede liv har vi ligesom accepteret

Denne graviditet går derfor med mange praktiske tanker. Hvordan kommer jeg rundt i København med to små børn? Hvor skal Gabriel sove? Hvordan får vi plads til bleer, tøj, sko, legetøj uden at vi svømmer i rod. Så jeg har brugt ret meget tid i Ikea og købt kurve, kasser, skab, etc. Jo, det er altså lidt af et puslespil, når man ikke har mere plads end vi har. Desuden tænker jeg selvfølgelig også over hvordan jeg bedst mulig håndterer Vilas og hans følelser. Hvor lang tid der mon går inden han har fundet hans nye plads i familien som storebror. Hvordan jeg undgår at han føler sig overset.......Jeg håber selvfølgelig på, at fordi han er så lille, så vil tingene glide lidt nemmere.

Vi glæder os begge enormt meget til lille Gabriel kommer ud. Og jeg er helt overbevist om at Vilas kommer til at blive så glad for en permanent legekammerat. Det bliver alligevel ret vildt at være mor til to. Jeg vendte først hjem til Danmark efter 8 år i udlandet den 15. juni 2004. Jeg fødte Vilas 15. juni 2006, og nu Gabriel i 2008. Så jeg har ikke ligefrem spildt tiden. Faktisk er jeg enorm produktiv. Det må se godt ud på min CV.

Gabriel sparker enormt meget. Jeg ligger her med computeren på maven og den hopper op og ned. Gabriel har i modsætning til Vilas været utrolig livlig. Jeg mærker liv konstant og får nogle meget smertefulde spark. Det er dog utrolig hyggeligt at kunne mærke ham så meget som jeg gør. Dog kan jeg være lidt nervøs for om han også uden for maven bliver sådan en livlig dreng. Men det kan tiden jo kun vise. Jeg krydser fingre for at vi får en stille og rolig dreng der sover natten igennem. Meeeeeeeen, mon dog. Bare han er sund og rask så er jeg glad!!! Det andet skal vi nok klare.

Hilsen Mutter Rikke