Jeg syntes at de første 2 måneder var ekstrem hårde. Jeg følte ikke at jeg lavede andet end at amme. Vilas spiste hver 2. time i denne tid, og jeg mener helt alvorligt når jeg siger at jeg ikke lavede andet end at amme. Når han var færdig med et måltid, så var der halvanden time til næste måltid. Så skulle der jo skiftes ble, puttes, hvis man var heldig kunne jeg lige chekke min email eller noget andet inden jeg skulle igang igen. Heldigvis er Vilas blevet meget bedre.
Jeg ved faktisk ikke helt hvor tit jeg ammer, da det bare sådan sker når han er sulten i løbet af dagen. Jeg vil tro at han får mad hver 4. time. Natterutinen er også blevet en del bedre. Han vågner som regel 2 gange i løbet af natten og er frisk ved 6-7 tiden om morgen. Jeg har dog en uskrevet regel med farmand Dirch der siger, at jeg tager de fleste natlige pligter, og så tager han tørnen tidlig om morgenen. Det er en fin måde at gøre det på. Dirch får en forholdsvis god nattesøvn og jeg får et par timers søvn om morgenen, som giver mig lidt overskud.
Hvordan er det ellers at blive forældre?
Man har jo sine forstillinger og hvis man går og tænker over tingene som jeg, så er man også lidt bange for, om det at blive mor nu også lever op til ens drømme. Jeg kan kun sige, at det er en helt fantastisk oplevelse. Og kærligheden vokser kun med månederne....i hvert fald i mit tilfælde. Jo bedre jeg lærer Vilas at kende, og jo mere han smiler og interagerer med mig, jo mere får han mig til at smelte. Han er så dejlig, at det er svært at sætte ord på. Min person er stærk forandret, føler jeg.
Jeg er gået fra at være studerende og lalleglad til primært at føle mig som en forholdsvis ansvarsfuld mor. Det at være mor er min hovedbeskæftigelse. Det er det jeg laver hver dag. Jeg har helt styr på sovetider, spisetider, bleskift. Hvordan han trøstes bedst, hvad der får ham til at grine allermest. Hvad han motorisk kan mestre. Jeg er helt og aldeles top tunet ind på projekt: Vilas. Det er egentlig meget sjovt.
Som nummer to i rækken kommer farmand Dirch. Hans nedgradering tager han i stiv arm. Jeg syntes faktisk, at vi arbejder rigtig godt sammen omkring Vilas og det er super hyggeligt begge at have den samme kærlighed og passion overfor vores søn. Det er dejligt bare at sidde med Vilas i mellem os og begge synes at han er den dejligste baby der nogensinde er blevet sat i verden.
Det er hyggeligt, at slås om, hvem der skal gå med barnevognen når vi er ude at gå tur, og hvem der skal holde og lege med ham når han er vågen. Til gengæld holder Dirch sig gerne i baggrunden omkring Vilas´s sengetid. Det skal jo lige siges, at det bestemt ikke er den bedste tid vi har sammen med Vilas. Vi har fået en søn der meget nyttig vil gå glip af noget og kæmper en brag kamp med sig selv hver aften om at holde øjnene åben så længe som muligt. Det resulterer selvfølgelig i megen gråd og oprør, for tilsidst at opgive kampen og hengive sig til søvnens land.
Det gik virkelig op for mig idag, hvor meget Vilas har udviklet sig i de 5 måneder der er gået. Jeg er meget imponerede over i samligning med andre yngre babyer, hvor meget han kan nu. Vilas er sådan en charmetrold. Han smiler til alt og alle, han er begyndt at grine og snakker løs om vind og vejr. Jeg kan selvfølgelig ikke forstå et ord, men det er så hyggeligt når munden ikke står stille på ham. Han har gang i de helt store poetiske fortællinger. Vilas er derudover også udviklet en nysgerrighed, som er særdeles fremtræden. Han har svært ved at koncentrerer sig om at spise, hvis der er lyde omkring ham. Han gider ikke ligge på ryggen, men vil i stedet op at sidde, så han kan følge med.
Vilas har desuden også fundet ud af, at han har hænder. Han bruger enormt meget tid på at kigge på hans hænder og arme, og syntes at det er enormt morsomt, hvis man "spiser" dem. Griberefleksen er også under fuld udvikling. Vilas slår ikke kun til ting nu, men har også fundet ud af, at gribe ting og holde dem i hånden. Han er så småt begyndt at putte ting i munden og savlproduktione er efterhånden også ved at komme derop ad.
Gad vide, hvad er venter i den næste par måneder. Jeg skal nok aflægge rapport.
Hilsen Mutter Rikke