Vilas er nu fyldt 1 år. Og Gud hvor er tiden gået hurtigt. Vi kan slet ikke forstå at vi nu har en dreng, der er så stor og så perfekt. Der er ingen tvivl når jeg tænker tilbage på det år der er gået, at det har været en smule hårdt. Det var ikke så meget det, at Vilas ikke var den hurtigste til at udvikle sig, men mere alle de præmature træk, der har gjort det hele en smule mere udfordrende. Vilas brugte de første 6 måneder af sit liv på bare at overleve. Sådan føler jeg i hvert fald det har været. Hans præmature træk kom i form af koncentrationsbesvær; at han kunne ikke overskue mange indtryk af gangen. Vilas kunne ikke overskue at lege med legetøj. Det var ret typisk adfærd, at efter ganske få minutter blev utilpas og begyndte at græde. Det lyder nok ikke af så meget, men det der med at han ikke kunne overskue så meget, det overskyggede faktisk hele hverdagen. Han blev hele tiden utilpas, gned sig i øjnene og gjorde tegn til at han skulle have en stimulus pause. Når jeg var sammen med andre, ligeledes derhjemme havde Vilas nok i at sidde hos mig og bare observere omgivelserne. Han havde det bedst uden legetøj, uden uroer over sengen, osv. Det værste ved de første 6 måneder, og som åbenbart er et normalt præmatur træk, var Vilas’ ufrivillighed til at sove. Vilas ville bare ikke sove, hvilket var dybt frustrerende, da han jo var utrolig træt og havde behov for at sove ca. fire gange om dagen. Vilas ville under ingen omstændigheder sove indenfor, men fandt dog til gengæld forholdsvis ro i barnevognen. Dog var det mest normale at jeg skulle gå ca. 30-45 minutter inden han faldt i søvn. Dette skulle gøres 4 gange om dagen. Det positive ved det var, at jeg brugte det meste af min barsel udenfor i sne og regn. Det frustrerende var selvfølgelig, at jeg ikke havde ro i min krop og skulle op og ned fra 3. sal en million gange på en dag. Nå, men ikke mere brok herfra. Det skulle bare nævnes, da min barsel i retrospektiv ikke var det fedeste. Det vigtige for mig er, at huske hvordan min rigtige hverdag formede sig. Man har jo en tendens til at idyllisere tingene som årene går.

Efter de første 6 måneder skete der store forandringer. Pludselig kiggede Vilas på os med et klart og glad blik i øjnene (ikke noget han plejede at gøre), opsøgte leg, både med andre børn ligessom med hans legetøj. Med et fingerknips var Vilas’ adfærdsmønster markant forandret. Han var glad og tilpas, han begyndte at lege, han begyndte at sidde ned, at rulle rundt og at spise selv. Da Vilas var 10 måneder krøb og kravlede han i løbet af en uge, han fik 2 små tænder i undermunden, og snart stod han op af alt ting. Vilas er nu over det hele og kan sammenlignes socialt og motorisk med andre børn. Han vil nok aldrig motorisk være den første til at udvikle sig, hvilket også er helt fint. Det der betyder mest er stadig de mere adfærdsmæssige aspekter. Det er dem der fylder i hverdagen og som er altafgørende for trivsel, nemlig det at give sig hen til søvnen, være social udadgående, være tryg ved andre og ikke mindst bare vise glæde, nysgerrighed og energi.

Vilas er i en fantastisk alder nu. Jeg elsker simpelthen at være sammen med ham, at observere ham og at opmuntre ham til nye ting. Det er ikke noget bedre end at få ham til at smile, og man kan da kun vågne op med et smil når det første man ser, er, Vilas’s glade og kærlige væsen. Vilas er lige begyndt at kysse. Det er meget sødt, men også en meget våd oplevelse. Det foregår med åben mund og udstrakt tunge. Men det er tanken der tæller og han elsker at udgive kys til mor og far. Vilas er ligeledes indtil videre hurtig i hans verbale udvikling. Han pludrer utrolig meget, hele tiden faktisk, og han kan sige få ord. Han kan sige far eller ”dar”. Han siger ”hva det” og jeg bilder mig ind at ordet ”mor” også dukker op ind imellem.

Vilas er i en alder 1 år lige begyndt at tage sutten. Han har aldrig været glad for sutten, men taget i betragtning at han er lidt utryg når han skal sove, er det faktisk en stor hjælp for os, at der er endnu et hjælpemiddel til at gøre ham tryg. Jeg er meget stolt af Vilas. Jeg syntes, at han er sådan en dejlig dreng. Han er så glad og kærlig og en født optimist. Han stråler af positive energier og jeg glæder mig til at få endnu et par stykker af hans slags.

Hilsen Mutter Rikke