Tilbage til forsiden | Billedgalleri | Dagbog | Video | Gæstebog | Afstemninger | Diverse
Mors dagbog ved Vilas' halvandetårsfødselsdag

Vilas er nu snart 19 måneder. Det sker utrolig meget sprogligt med ham for tiden. Han siger mange ord, eller rettere prøver at sige mange ord. Han siger bl.a.: ”bar” (bamse); av av; neeeej; nej; op; mam mam; far; mor; Clara (hans veninde i dagplejen); Dorthe (hans dagplejemor); farfar; mormor. Og mange andre ord.

Desværre går Vilas ikke endnu. Det er ved at være ret hårdt, da jeg med en blanding af min graviditet og ondt i ryggen har svært ved at bære rundt på ham hele tiden. Vilas er jo ikke just lille, så Dirch og jeg venter med længsel til den dag de første skridt bliver taget. Vilas selv er også ked af, at han ikke går endnu. Det er meget tydeligt, da han tit bliver frustreret over ikke at kunne lege med de andre. Han befinder sig ikke på det samme plan, og vi kan se, at han føler sig en smule udenfor. Vilas vejer nu omkring 13 kilo og er 83 cm høj. Han er ved at få sig en lille vom, som egentlig ser rigtig sød ud. Vilas er rigtig glad for mad. Han elsker at spise (gad vide hvem han har det fra) og til vores store glæde er han forholdsvis glad for sund mad. Dog skal han ikke ligefrem overtales til en nutella- eller marmelade mad. Så han er vist helt normal på den front.

Lige bortset fra at Vilas endnu ikke går, så er han udviklingsmæssigt ved at være på niveau med de andre børn. Det er dejligt at han kan foretage sig de samme ting og lege på lige fod med de andre. Personlighedsmæssigt så ser det ud til at Vilas har lidt af et temperapant. Han bliver så hysterisk og kan ende med at kaste med diverse ting, hvis han er tilstrækkelig sur. Jeg har en teori om, at hans frustration over ikke at kunne gå ikke ligefrem hjælper. Derudover bliver han tosset når vi ikke forstår hvad han siger. Det kan også være årsag til store armbevægelser.

Først troede jeg egentlig at han var én der kastede sig ud i tilværelsen. Men det er han bestemt ikke. Vilas er meget forsigtig anlagt, og han bliver hurtig utryg. F.eks. et nyt stykke legetøj skal han helst bruge en uges tid på at se an inden det kommer i brug. Han har fået en meget fin mariehøne af moster, som både han spille sange og lyse; den er han ikke blevet dus med endnu. Selvom at vi har prøvet. Når han pakker gaver op vil han også helst sidde på Mors skød. Det er jo lidt farligt det uvisse.

Jeg syntes selv vi har fundet en meget god balance gang mht. sutten. Vilas får kun lov, med enkelte undtagelser selvfølgelig, at få sutten i sengen. Det fungerer optimalt og Vilas virker til at være rigtig glad for den ordning. Han har det godt med at lægge sutten i sengen og når han så får lyst til et lille sut, ja så stiller han sig hen til sengen. Jeg tror at han har det godt med at vide, at han ved hvor sutten er, og det betyder at han ikke tænker over den når han ikke har den.

Vi havde jo stor problemer med at få Vilas til at sove. Det har jo fuldstændig ændret sig, og Vilas har jo været et pragteksemplar i de sidste halvårstid. Vi har brugt 5 minutter på at putte, og så ligger han sig med det samme. Ret vildt! Vi krydser fingre for at det fortsætter...

Hilsen Mutter Rikke