Gabriel er nu 20 måneder gammel og Vilas er præcis 3 ½ år gammel. Der sker så meget udviklingsmæssigt, at det er næsten svært at følge med. Gabriel begyndte at gå da han var 14 måneder gammel. Han går rigtig god. Han elsker at danse sammen med Vilas til musik så som intro-nummeret til Postmand Per, Byggemand Bob eller Thomas Tog.

Vilas går i Børnehave og virker til at være glad for det. Han græder ikke når jeg afleverer ham og han er kun glad når jeg henter. Det er en lettelse. Gabriel er ligeledes glad for hans dagplejemor. Det er dog hårdt for ham til tider, da han går sammen med et sæt tvillinger, som er meget temperamentsfulde. Gabriel får nogle gok, men de er også kærlige overfor Gabriel og de gør helt sikkert Gabriel til en sej, modstandsdygtig lille gut, som kan give Vilas kamp til stregen.

Gabriel og Vilas leger mere og mere sammen. Lige for tiden skubber Gabriel Vilas rundt i lejligheden på den lille bil. Det ser så sødt ud. De er begyndt at lege gemmeleg, og ta' fat. Der er ikke noget bedre end når de griner sammen. Det går lige ind i hjertet. Der er ingen tvivl om, at det er sundt for Vilas at have fået en lillebror der kan pace ham fremad. Vilas er generelt forsigtigt, og når de er på legeplads, så er det ofte Gabriel der går først på den store rutsjebane. Vilas følger efter og man kan se at han tænker; hvis Gabriel kan, så kan jeg også.

Sprogligt kan Gabriel sige bil, tak, op, ned, mere, mor, den der, der, dar (far), ja, nej (det siger han hele tiden), bar (bamse).

Vilas fik taget en 3 års sprogtest i børnehaven, og havde en alderssvarende taleudvikling. Han siger mange sjove, og ofte eftertænksomme ting. Det er sjovt når man kan høre sig selv i Vilas.

Der er ellers ved at være ro på i forhold til at være forældre til to børn. Det har været hårdt i starten, men nu hygger de sig sammen, og vi har vænnet os til der er fart på hele tiden.

Søvn og putning går godt. De sover som regel uden det store drama. De sover i samme værelse. Vilas sover øverst i køjesengen og Gabriel sover i tremmesengen. Dirch synger ” I østen stiger solen op”. Vilas synger gerne med. Vilas er generelt glad for at synge og kan tekster på de fleste børnesange. Det er tydeligt, at sang og musik gør ham enormt glad. Vi synger hverdag, og det har vi planer om at fortsætte med. Når vi har spist, så synger vi ” Vi siger alle tak for mad”, hvilket er en sjov og glad sang.

Angående mad, så kan vi stadig ikke få aftensmåltiderne til at fungere. Vilas gider ikke at spise, og vil gå fra bordet med ondt i maven stort set hver aften. Hvis Vilas går fra bordet, så vil Gabriel heller ikke spise. Det betyder, at Vilas skal blive siddende. Men det er nemmere sagt end gjort. Aftensmåltidet er bestemt ikke nogen succes. Der er masser plads til forbedring.

Amning. Jeg ved godt, at man burde have holdt op med at amme for mange måneder siden. Det har bare været svært for mig at sige farvel til den tæthed som jeg har til Gabriel under amningen. Men det er ved at være tid til at Gabriel og jeg bryder symbiosen. Jeg kunne også godt tænke mig at sove om natten i stedet for at amme 3-4 gange. Der er efterhånden ved at være ret trættende. Vi har booket min mor som barnepige i februar, hvor Dirch og jeg tager et par dage til Berlin. I den forbindelse bliver der slukket for mælkehanen.

Vilas har lige afleveret sutten på suttetræet i Fælledparken. Det var en stor dag både for os og Vilas. Vilas gennemgår en sorgproces for tiden, hvor han græder over tabet. Han nævner den hverdag, hvor han fortæller at han savner sutten. Han har brug for at tale om suttetræet. Det er hårdt for ham. Han kommer nu ind og sover hos os om natten. Vi krammer ham og kysser ham, hvilket hjælper. Det er tydeligt, at den trøst han søger hos os, er den trøst som man fik fra sutten. Det går dog hurtig frem, og i aftes lagde han sig til at sove uden at græde og kalde på sutten. Flot klaret!!!

Hilsen Mutter Rikke