Onsdag den 14. juni sad jeg i læsesalen på IT-Universitetet og forberedte mig til eksamen i ’Economics of IT’ om fredagen, da Rikke ringede til mig endnu engang den dag. Min studiekammerat Peter og jeg havde om formiddagen brugt tiden på at forberede os til eksamen i ERP-systemer om mandagen, så jeg tænkte: ”Nu må jeg til at komme i gang med at blive klar til fredag og burde egentlig afskære mig fra kommunikationsmidler. Når det nu er Rikke der ringer må jeg hellere tage mobilen.” Så jeg siger ”lige et øjeblik” og lister ud af læsesalen. ”Hej babes!”.

”Mit vand er gået” hører jeg Rikke sige og tiden står et øjeblik helt stille. Det havde Rikke i anden sammenhæng også sagt til mig meget tidligere i graviditeten, hvor hun understregede overfor mig, at det var ret skidt, hvis det skete. Så jeg skulle lige tænke over hvad jeg skulle sige.

Straks havde jeg en kriblen i maven og kunne dog tænke så langt, som at høre om hun havde ringet til barselsgangen på Riget. Det var starten på en ny karriere som logistikkoordinator i Rikkes og mit forhold. Hvad skulle der ske nu? Hvad skulle jeg tage med på Riget?

Jeg tænkte på hvad Henrik og Line havde talt om, hvad der skulle med i fødselstasken; så som et kamera. Jeg prøvede at få fat på Søren eller Nina, men forgæves. Jeg fik fat på Peter og jeg fik lavet en huskeliste med lidt tøj, læsestof og tandbørste.

Vi kom ind på Riget, og blev tilset af en jordemor. Derefter gik der faktisk nogle timer før der kom en børnelæge og en gynækolog. Børnelægen, Tobias, troede at Rikke var lidt tidligere i graviditeten end det faktisk var tilfældet. Han gav en meget grundig og pædagogisk forklaring på hvad der nok ikke ville komme til at ske; hvordan Vilas’ organer f.eks. lunger sandsynligvis ikke var helt udviklet og hvordan de eventuelt skulle afhjælpe komplikationer. Gynækologen sørgede for god underholdning, da hun tolkede Rikkes trekantede mave, som om der måske var tvillinger. Ja, det var lidt sent på aftenen og 24-timers vagter kan være lange for læger…

Malene var på banen det meste af aftenen og hun kunne da også lige kombinere det med en date med Frans nede i lobbyen på Riget.

Næste morgen på Valdemarsdag kom vi ind på fødestue 10. Valdemarsdag er ikke kun Danmarks nationaldag, hvor Dannebrog efter sagnet faldt ned fra himlen efter slaget i nærheden af nuværende hovedstad Tallinn i Estland i 1219. Med Vilas’ far fra Sydslesvig og mor fra Vestjylland kan Vilas også ses som et symbol på genforeningsdagen samme dag, hvor man fejrer at Sønderjylland blev genforenet ned Danmark ved afstemningen i 1920.

På fødestuen var Lise Jahn vores jordemoder. Hun var gift med en italiener og da jeg fortalte historien om Rikkes efternavn havde hendes far faktisk været ude for det samme. Det blev til en del small talk, som var behageligt til at afdramatisere omstændighederne.

Efter veerne to gange var sat i gang og Vilas begge gange gik ned i hjertefrekvens, besluttede jordemoderen sammen med lægen at tilbyde os et kejsersnit. Der var ikke så meget andet at gøre end at tage operationsklunset på (bl.a. et par hvide træsko i størrelse 48) og sige: ”Ja, tak!”

Malene kunne observere operationsstuen fra et det ved siden af liggende lokale gennem et vindue, hvor hun tog en del billeder. Seancen tog i alt en lille times tid, så hun kunne engang i mellem hive chips og sodavand op af tasken. Lidt i 15:00 var der også vagtskifte, så der var alt i alt over ti mennesker som kom og gik i løbet af operationen.

Rikke fik en spinal-bedøvelse, som betyder at nervebanerne ved rygsøjlen bedøves. Ved spinal-bedøvelse indføres en tynd kanyle mellem to ryghvirvler. I kanylen sprøjtes lokalbedøvelse ind omkring de store nerver. Den 10 cm lange kanyle fik nogle ture ind i ryggen på Rikke før anæstesilægen fandt ud af, at den var blevet skæv i spidsen. Vi fandt en ny frem og Rikke kom op og sidde, hvilket gjorde det nemmere at give bedøvelsen.

15:02 – 2 minutter efter VM kampen i Tysklands gruppe A mellem Costa Rica og Ecuador var startet kom Vilas (fosternavn Charles) til verden. Det kunne have været nemt at huske, hvis fødslen var 15:06 15/06 – 2006, men sådan skulle tilfældighederne ikke være med os.

Han kom som sagt ret uforventet, så vi brugte en uges tid til at finde på hvad han skulle hedde. Jeg var tæt på at gå med til Vilads med d. Men efter at have sovet på det, så kunne det ikke blive andet end Vilas lige uden af landevejen. På et tidspunkt var Noah ret populært hos mutter og fatter, men da mutters veninde Lisa meddelte, at deres dreng skulle hedde Noah, lagde det lidt en dæmper på det.